sorthvid, spøgelser og mug

Nogle af de Tumblr's er, som Agnes også omtaler i dette indlæg, dem der har et gennemgående tema, og som skiller sig ud fra de andre. Uanset om det er beskrivelsen af kajkagers ansigtsudtryk eller selfies fra begravelser. På det seneste er jeg faldet over en del der virkelig er sjove, seje og fine, og derfor deler jeg nu tre af de bedste.







































BLACK AND WTF

Black and WTF er en virkelig sær blog. Alle billederne på bloggen er gamle sorthvid-billeder, sikkert nogle som er blevet fundet rundt omkring på loppemarkeder og i gamle foto-album. Fællesnævneren for billederne er, at motiverne er virkelig, virkelig bizare: Underligt opstillede portrætter (som for eksempel det her over med pølserne) noget med dyr der gør ting som mennesker, små børn der ryger, akavede familiebilleder og alt sammen til stor forundring og morskab for beskueren. Selvom "Black and WTF" ikke længere bliver opdateret, er der god grund til at gå på opdagelse i de næsten 200 sider med gamle billeder, for det er virkelig, virkelig underholdende.

MAGICAL CONTAMINATION

Som det fremgår af de kommentarer som ejeren af bloggen Magical Contamination har modtaget, er jeg bestemt ikke den eneste, der har optur over at mug, ud over at være klamt og irriterende, faktisk også kan være virkelig pænt! På Magical Contamination bliver en masse mislykkede laboratorieforsøg foreviget og lagt ud, og de farverige cirkler med forskellige teksturer og størrelser danner mønstre der, på trods af hvad de er, virkelig er smukke.

 

GHOST PHOTOGRAPHS

En anden blog der, ligesom Black and WTF, gør brug af gamle billeder er Ghots Photographs. Bloggens indehaver Angela Deane forvandler på fineste vis gamle feriebilleder og familiefotos hun har fundet til mystiske fortællinger om spøgelser, og selvom det er et ret simpelt koncept er alle billederne virkelig fine og inspirerende.

et slaraffenland af inspiration

iGNANT.de er en berlinsk blog, der blev startet i 2007. Hver dag bliver der postet nye indlæg, som omhandler fotografi, design, arkitektur og kunst, og det er vanvittigt inspirerende (og virkelig tidsberøvende) at klikke rundt på siden. Det er lidt ligesom Tumblr, men iGNANT går mere i dybden med kunstnerne selv og deres processer, som i indlægget her, hvor der i bedste Freunde Von Freunden-stil bliver vist billeder af både processen og omgivelserne den foregår i.

Jeg har ikke længere tal på, hvor mange timer jeg har brugt på at scrolle gennem bloggens indlæg, og blandt sindssygt mange andre ting er jeg især blevet fuldkommen solgt til følgende:

 denne grafiske collage-film, hvor ovenstående billede stammer fra.

denne  bog, hvor to designere fra London har erstattet alle ordene i en engelsk retskrivningsordbog med det første billede, der er dukket op, når de har søgt på ordet på Google.

denne fotoserie med miniaturemennesker der bevæger sig rundt i landskaber af mad.

og de her virkelig flotte billeder, der på det seneste også har været vidt omkring på netop Tumblr

Ud over de daglige indlæg, bringer de af og til små interviews, hvor de beder kunstnerne om at illustrere svarene på spørgsmål som fx "How do you feel today". Noget af det sejeste er deres"two of a kind"- feature, hvor de beder to kunstnere om, at skabe kunst (af hvilken som helst art) ud fra tre semi-kedelige og meget tilfældige hverdagsting, som der virkelig kommer sjove, kreative og ikke mindst vidt forskellige værker ud af.

Du kan finde iGNANT HER

med naturen som atelier

Forestil dig en gang at slentre gennem skoven en stille efterårsdag. Solen skinner for oven, du går i dine egne tanker. Pludselig støder du på en samling af farverige blade nøje lagt i orden efter størrelse og farve. Du tænker måske ikke så meget over det, men alligevel fascineres du. Hvem mon har været på spil? Hvem eller hvad ved du ikke, men måske er vedkommende blevet inspireret af den britiske skulptør og fotograf, Andy Goldsworthy - en sand mester når det gælder håndværk.

Jeg blev for nyligt introduceret til Goldsworthy's værker, der alle fortæller en historie om en mands sande dedikation til moder jord. Han er hurtigt gået hen og blev en favorit; den måde han bruger naturen på fascinerer mig noget så dybt. Hans arbejde og perfektionisme rører mig på en helt særlig måde - mest af alt fordi han har fået mine øjne op for, hvor meget jeg egentlig bare lader passere, men som han værdsætter på en yderst beundringsværdig måde!

En af mine favoritter blandt hans, efterhånden voksende, guldgrube af værker er hans famøse bladhorn bestående af mange hundrede - hvis ikke tusindvis - af blade, der blot er holdt sammen af torne. Ikke en eneste form for kunstigt, menneskeskabt materiale er brugt. Endnu et eksempel på en genial tankegang krydret med en vanvittig tålmodighed.
Jeg synes det er utroligt hvordan Andy Goldsworthy har givet sig selv den tid, at kæle for hver enkelt finesse; hvert enkelt lille blad er omhyggeligt udvalgt, sorteret og foldet.
En mand med denne passion og kunst skal man skam lede længe efter!

Hvis du er interesseret i mere Goldsworthy, kan du først og fremmest tjekke den HER video ud, der i korte klip, viser nogle af hans mesterværker!

ung og kulturel i hovedstaden

Jeg undrer mig tit over, hvorfor jeg altid er den yngste til de små koncerter, udstillinger og andre kulturelle arrangementer, der foregår rundt omkring i København. De fleste til disse events ser ud til at være mellem 25 og 30 år, og ikke 18 (ligesom mig) eller yngre. Det kan ikke være pga. pengene, for en stor del af arrangementerne er gratis eller koster under 100 kroner. Det kan heller ikke være fordi, at jeg er den eneste under 20 år, som interessserer sig for musik, kunst og kultur, for det kan jeg jo f.eks. se på jeres kommentarer på kunst-ig, at jeg ikke er. Så hvorfor kommer I ikke afsted?

Siden jeg bor i København, har jeg svært ved at guide til arrangementer i f.eks. Århus, så derfor er her nogle billige arrangementer i hovedstaden det næste stykke tid.

JOHAN OG FAR AWAY FROM FIJI PÅ RUST
Jeg har før nævnt Far Away From Fijis musik (her) og videoer (her) på bloggen, og har begge gange prøvet at proppe dem ned i halsen på jer, fordi jeg elsker dem så meget. Hvis det har virket, og I også er begyndt at holde af deres dejlige melodier, så tag forbi spillestedet RUST fredag den 13. (uuh) september og hør dem sammen med bandmedlemmet Jeppe Kolstrups bror Johan. Det er det perfekte sted at starte en god bytur!

COPENHAGEN ART WEEK
Fra den 23. august og til og med 1. september er der virkelig gang i kunst-miljøet i København, da både Art Copenhagen (Forum), Alt_Cph (Amager) og den nye Chart (Charlottenborg) løber af stablen i løbet af denne periode. Alle tre kunstmesser gør, at der udover hele byen sker en masse i kunstens tegn. Der er udstillinger, ferniseringer, debatter, filmvisninger og performances, og hele programmet kan man finde her - det kræver dog, at man tager sig tid til at læse og sætte sig ind i de forskellige begivenheder. Man kan komme gratis til alle disse ting, hvis man skriver en mail til DR's Kunstklub kunst@dr.dk med navn, postadresse, telefonnummer og et par ord om sig selv, for så har man mulighed for at vinde en "Art Week Handbook", som man skal udfylde, når man besøger de forskellige arrangementer. Jeg modtager selv to af dem om et par dage, og jeg glæder mig til at se nærmere på, hvad disse bøger indeholder.

FOREDRAG MED JEN DAVIS
Jen Davis har i lidt over 10 år taget utallige selvportrætter. Med en vægt på over 100 kilo gør hun op med tidens såkaldte selfies fyldt med overfladiske smil, og portrætterer sig selv og sin krop på en meget ærlig måde. Du kan opleve hende tale om hendes billeder på Fotografisk Center den 27. august kl. 17. Det koster kun 40 kroner, men igen kan du sende en mail til DR Kunstklub med "Jen Davis" i emnefeltet og skrive navn og et par ord om dig selv og den 23. får du besked på, om du har vundet én af de tre billetter til foredraget. Hvis du ikke har mulighed for det, så er hendes hjemmeside virkelig et kig værd her.

Like vores facebook-side, hvor jeg nogle gange vil linke til små arrangementer, som måske ikke når i et indlæg her på bloggen.

bill cunningham

Blandt yellow cabs, limousiner og dyttende biler cykler en ældre mand i blå jakke og med et Nikon analogkamera over skulderen. Det er den 80-årige fotograf Bill Cunningham, som - efter 28 stjåldne - kører på sin 29. cykel gennem New Yorks travle gader for at fotografere mennesker og deres påklædning. For ham er det bedste modeshow på gaden.

Bill arbejder på den verdenskendte avis New York Times, hvor han hver uge har nogle sider til sine billeder af modens tendenser og nattelivets arrangementer i byen der aldrig sover. Han har altid været interesseret i mode, og gik som knægt i kirke udelukkende for at se på damernes flotte hatte. Siden da har han både haft sin egen hattebutik under navnet William J, og han startede egentligt med at fotografere for at finde inspiration til sine hatte, men siden har det udviklet sig til, at han har taget billeder til magasinet Details, som startede i 1982, hvor han havde over 100 sider i hvert nummer, og fotograferet for Womens Wear Daily. Selv beskriver han det som, at han spiser med øjnene.

Hans måde at fotografere og hans syn på mode skiller sig ud fra andre såkaldte "paparazzier" (som han heller ikke vil kaldes). Han prøver ikke at skabe tendenser ved at tænke, at f.eks. røde sko er in, og derefter gå ud og fotografere alle han kan finde, som har iført sig røde sko. Han går ud og "lader gaden fortælle tendenserne", som han selv formulerer det. Derudover er han meget kritisk overfor, hvad han tager billeder af. Han fotograferer kun ting, han ser på podiet, hvis han tror på, at normale folk ville gå med det til hverdag, og han fotograferer ikke bare kendisser, fordi de er kendte, men kun hvis de har noget flot tøj på, som han finder interessant. Han er klar over, at der eksisterer et hieraki i bylivet, men han ignorerer det og gør alle lige, så længe deres tøj er fabulous, har de plads på hans sider i Times. Han var én af de første til at udgive billeder af transvestitterne i deres spraglede kjoler.

Udover at han cykler det mest trafikerede sted i verden, arbejder som mand i en feminin modebranche, og at det lader til, at han aldrig går på pension, så er Bill også en speciel fyr, når det gælder penge. Han tager sjældent penge for sine jobs, for han vil ikke bindes og stilles krav til - han vil gøre tingene på sin egen måde. Penge interesserer ham generelt ikke. Han lever og ånder for en modeverden fyldt med glamour, men går selv udelukkende i sin blå arbejderjakke, da hans kamera alligevel ødelægger den hurtigt. Et plasticregnslag slår til, når det regner, men også dette skifter han kun ud, når han har repareret det med så meget gaffatape, at der ikke er mere plastic tilbage.

Alle holder af Bills venlige væsen, som aldrig har misbrugt et billede og sat det i en ond sammenhæng, selvom han har haft mange muligheder. Han er blevet en verdensmand med postkassen fyldt med så mange invitationer til events, at han umuligt kan nå til alle på hans lille, røde cykel. Anna Wintour beskriver hans rolle i modeverden som; "We all get dressed for Bill." 

Indlægget er skrevet ud fra dokumentaren "Bill Cunningham New York", som kan ses gratis på filmstriben.dk

I dokumentaren møder man blandt andet personerne på de to midterste billeder, som er Bills faste "motiver".

freunde von freunden

På bloggen "Freunde von Freunden" bliver man inviteret indenfor i kreative menneskers hjem. Designere, fotografer, arkitekter, stylister, butiksejere, filminstruktører og andre sjove personligheder fra hele verden åbner deres bolig og giver os et indblik i, hvordan de bor.

Alle hjemmene er meget forskellige; både størrelsen, stilen, og så fordi det er forskelligt, om folkene bor alene, sammen med en partner eller huser en hel familie med børn og kæledyr. Fælles for hjemmene er, at det er meget tydeligt, hvilken person, der bor i dem, og at det er en kreativ person. Der er hjem med blåt gulv, sprudlende tapeter, vildtvoksende planter, rå murstensvægge, farverige boghylder, skriveborder med kaos, minimalistisk indrettede rum og meget mere.

Hvert indlæg på bloggen er dedikeret til en ny bolig, og der er mange flotte billeder af hele rum og små detaljer. Rummene får heller ikke lov til at stå for sig selv, men bliver tit fotograferet med personen og hans eller hendes venner, familie eller kæledyr, mens de bruger rummet. Det gør bloggen meget mere livlig, og det synes jeg er virkelig fedt! I slutningen af hvert indlæg følger man personerne, som bor der, ud i deres lokalområde til deres yndlings café, park, legeplads mm., hvilket giver det sidste strejf af personlighed.

Det er langt fra alle hjemmene, jeg selv ville have lyst til at bo i, men jeg kan stadig finde små detaljer, som en plante ovenpå et tv eller en opslagstavle i en sjov form, som inspirerer mig, og ellers beundrer jeg blot boligen, som udtrykker så meget personlighed. Det er efter min mening disse hjem, som burde være i boligmagasinerne og ikke de pastelfarvede pussenussede boliger, som fylder bladene lige nu.

Se alle hjemmene HER!

bar hud og ømme øjeblikke

© Eros Turannos
For længe siden på en sen aften på alles favorit sociale medie, facebook, stødte jeg pludselig på en yderst interessant side, der ikke andet end frembringer beundrende sukken og en følelse af at det godt måtte være éns værk. 
Soft skin, hedder projektet, og det startede som et åbent galleri på foto-portalen, Flickr, hvor fotografer fra hele verden kunne uploade billeder - helt præcist billeder dedikeret til at vise det yndefulde ved den bare menneskekrop.
Idéen bag er helt fantastisk. Jeg føler nemlig ikke, når jeg sidder og kigger billederne i gennem, at jeg ser på et kropsideal, der sætter standarden for højde og drøjde. Men nærmere forbillede for at fremhæve det sårbare og smukke ved menneskekroppen.

© Hannes Lippert                                                                                                                            © Lukasz Wierzbowski

© Sonja Lovdal
Projektet er ikke synderligt udbredt endnu, men stadig stødt voksende - du kan stikke dem et 'like' på deres facebook side HER, hvor den danske upcoming-fotograf, Sonja Lovdal, blandt andet er featured med et billede fra én af hendes billedserier.
I starten af denne måned blev et såkaldt fanzine dedikeret til denne særlige form for fotografering sat på gaden. Det kan købes HER.

Der er et eller andet over billederne, der fanger mit øje på sådan en sælsom måde. Jeg bliver vildt draget af de falmende farver og analog-fotografierne, der skaber en helt unik stemning. Hvis jeg var mindst ligeså dygtig, ville jeg med det vuns haste ud af døren for at kreere noget ligeså smukt.

ballerina project

Dane Shitagi har fotograferet professionelt siden han var femten og har i de sidste 10 år arbejdet på projektet "Ballerina project".

Det er tydeligt at se, at Shitagi har øje for spillet med ballerinaen og miljøet omkring danseren. Han bruger kontrasterne mellem den feminine ballerina og et råt miljø og resultatet er en lang række spændende billeder. Han formår også at udnytte ballerinaernes smidige kroppe til at skabe linjer i både dansernes kroppe og bygningerne, broerne og naturen omkring.

Jeg deler virkelig Shitagis fascination af balletdansere - hvor yndefulde og naturlige de ser ud, selvom de laver bevægelser, som langt fra er naturlige, men som derimod kræver ekstrem træning - og derfor elsker jeg også, hvordan serien af billeder hele tiden bliver større, da Shitagi bliver ved med at fotografere nye ballerinaer nye steder. Du kan følge "Ballerina project" på facebooksiden her

foto aaaaapppppsssss

PHOTOSYNTH
Er en helt igennem genial app. Med lidt snilde, en del præcision og virkelig mange klik tager du en masse billeder rundt i det lokale du står i, og så stykker den det sammen for dig. Ud af det kommer de fineste panoramafotos, som du efterfølgende kan gemme og bladre rundt i.
G R A T I S


 KALEIDOMATIC
Alt hvad hjertet begærer kan gennem Kaleidomatics 12 forskellige filtre forvrænges til de fineste kalejdoskopmønstre. Man kan både tage billederne direkte med effekten på, eller bruge billederne fra sit bibliotek. Efterfølgende kan man redigere farverne og beskære dem, så de passer som baggrund eller til Instagram.
6 K R .

INSTAGRAM
De fleste kender nok stedet hvor fødder, morgenmad, kæledyr, aftensmad og skyformationer står side om side med flotte bygninger, frokost, koncertbilleder og selvportrætter. Instagram. Tager livet af myten om, at man skal have et fantastisk kamera for at være en god fotograf, og omdanner de kedelige mobilbilleder til lyserøde og blålige vintage-effektprægede, kvadratiske kunstværker. Og vi instagrammer også: Her, Her og Her
G R A T I S

oktober gennem linsen

Hvis du er foto-interesseret og bor i Københavnsområdet, er der et par spændende arrangementer i denne måned. Jeg ville gerne have anmeldt de to ting, men så ville I jo ikke selv kunne nå ind og se det, og derfor er dette indlæg blot en anbefaling eller en påmindelse om, at disse arrangementer eksisterer.

FOTOMESSEN
Hvad: En masse fotografer kommer og holder foredrag. Én giver tips til, hvordan man tager gode billeder til et bryllup, en anden fortæller om, hvordan det er at fotografere kendte mennesker og meget andet. Der er også forskellige workshops, og de store kameramærker som Canon og Nikon kommer.
Hvor: Forum.
Hvornår: Den kommende weekend 26.-28. oktober.
Læs mere: Her og i et stort tillæg i Politiken fra i søndags.

WORLD PRESS PHOTO
Hvad: Hvert år udstiller Politikens Hus de fantastiske pressefotografier, som har vundet priser. De er ufatteligt smukke, virkelig barske, og fælles for dem alle er, at de fortæller historier.
Hvor: Politikens Hus ved Rådshuspladsen.
Hvornår: Til og med den 31. oktober.
Læs mere: Her.

Jeg har aldrig været på FOTOMESSEN før, men det er også første gang, at det bliver afholdt i Danmark og ikke i Norge eller Sverige. Det bliver spændende at se, om det er så fedt, som det lyder - jeg tager i hvert fald medskribent Maya under armen lørdag formiddag. WORLD PRESS PHOTO vender jeg tilbage til hvert år, og jeg vil også gøre det i år. Jeg har stadig fotografier fra sidste års udstilling siddende fast på min nethinde, fordi de var så stærke. Det skuffer aldrig!

fra fotojournalistik til kunst

CARE TAKER

I efteråret 2011 besøgte jeg Lousiana og så udstillingen LIVING. Det var en blandet udstilling med arkitektoniske modeller af bygninger, interaktive installationer man kunne klatre i, skulpturer og fotografier. Hele udstillingen var rigtig spændende og satte en masse tanke i gang om det at bo, leve og være sammen, men jeg faldt specielt for Peter Funchs del af udstillingen med fotografier under navnet "Babel Tales".


LATTE REVOLUTION


TWO TO TANGO

Jeg er selv meget interesseret i at fotografere mennesker på gaden, og Funch har taget denne fotojournalistiske genre og gjort den til kunst. Han har stået på nogle bestemte gadehjørner og fotograferet en masse mennesker gå forbi hans linse. Med et stort talent for redigering har han skabt nogle virkelig detaljerede fotografier, som man kan blive ved med at kigge på. Vi gav min mor en fotobog med fotografierne i julegave, og jeg elsker at bladre i den og finde nye, små detaljer i billederne hver gang.


MEMORY LANE


POSING POSERS

Man kan se flere af Funchs billeder på hans hjemmeside her