torsdag den 21. august 2014

kunstøen i miyazaki-land

Denne sommer tog jeg, Emma, tilbage til mine rødder i solens land – Japan. Det er måske min egen mødrelandskærlighed der taler her, men Japan er virkelig fantastisk at rejse i. Kulturen er evigt fascinerende, og det er interessant at opleve så meget højteknologi og tradition side om side.

Øen Naoshima er et pragteksempel på dette. Overalt på øen står smukke træhuse fra det forrige århundrede og væk er telefonlinjerne fra storbyen, der blokerer for himlen. På samme tid lægger Naoshima hus til helt nytænkende museer og kunstprojekter.

Chichu Art Museum
Dette museum er bogstaveligt talt bygget til fordybelse. Museet er bygget næsten helt under jordoverfladen, og den fysiske fordybelse opfordrer til at det mentale også slapper af. Chichu udstiller de samme kunstnere siden den dag det åbnede; fransk Claude Monet og amerikanske James Turrell og Walter De Maria.

Museet er tegnet af japansk Tadao Ando i tæt samarbejde med Turrell og De Maria, og efter Monets egne præferencer til udstillingsrum. Det betyder, at museets rum er skræddersyede til de enkelte værker. Jeg kan ikke sætte en finger på hvad Chichu kunne gøre bedre – det var en af mine bedste museumsoplevelser nogensinde og jeg besøger det helt klart igen.


Art House Projects
Dette projekt går ud på at genoverveje brugen af Naoshimas mange gamle huse. Otte tomme huse på øen, der var tidligere brugt til teceremonier, fester eller som bolig er blevet renoverede og omdannet til udstillingssteder.

Disse huse blev byggede før man havde strøm, men i stedet for at sætte strøm til under renoveringen udnyttede man det som en måde at vise værker på. De Art House bygninger jeg besøgte var altså helt indhyllede i mørke. Ét sted måtte man sidde på en bænk indtil øjnene blev vant til mørket. Som tiden gik blev øjnene mere og mere lysfølsomme, og efter ti minutter kunne man endelig få øje på værket. Et andet sted var der lavet en slags sø med lysende tal i bunden.

Som på Chichu-museet gjorde den bratte ændring af omgivelserne, at man tænkte lidt anderledes. Det hele føltes lidt surrealistisk og var med til at gøre oplevelsen bare en tand større.

Udover museerne, er der mange skulpturer rundt omkring øen. Den mest berømte er græskarret af Yayoi Kusama (nogle kender måske hendes rum i Louisiana med blinkende lys). Den prikkede skulptur er hul, og man kan komme indenfor og kig på verden inde fra kunstværket.

søndag den 1. juni 2014

et stort kram til mac


Det er ikke lang tid siden mine ører for første gang snublede over (og forelskede sig i) 22-årige Mac Demarco's andet album "2".  Hans musik er ubekymret, solskinsvenlig slacker-rock der bærer præg af en forkærlighed for mystiske el-orgler og tekster om damer og smøger. Demarcos stemme er hæs og doven, og de catchy og afslappede guitarmelodier smelter det hele sammen til hvad der ville være et perfekt soundtrack til roadtrips og solbriller. Efter at have haft albummet på nærmest konstant repeat de sidste par måneder er jeg overbevist om at den 22-årige canadier er den hyggeligste og mest chill person i musikbranchen, og efter at have set den pitchfork-producerede dokumentar om ham, er dette kun blevet bekræftet.

Dokumentaren hedder Pepperoni Playboy - A Macumentary, og handler om tilblivelsen af hans seneste album Salad Days, der udkom tidligere på året, samt den efterfølgende tour. Filmen er bygget op omkring klip fra bandets tour rundt omkring i Asien og Østeuropa, og indholder desuden klip af Mac der viser rundt i sit lillebitte studie, hvor han har hængt plakater og merchandise op af sig selv fordi det i hvert fald ikke kun er fansne der skal have glæde af det. Ind imellem ser man bandet sidde om et overdådigt middagsbord med østers, hummer og indmad (?!) mens de drikker øl, fjoller og fortæller anekdoter fra touren, alt imens de bliver mere og mere snaldrede. Det hele er akkompagneret af musikken fra Salad Days og gamle demoer.


Pepperoni playboy er en fjollet, underholdende og hyggelig film, der krydret med Mac's ironiske distance til indiemiljøet (læs: Bon Iver), hans flabede grin og umiddelbarhed får smilet frem hos sit publikum, og får seeren til (om muligt) at holde endnu mere af hans musik.

Pepperoni playboy kan ses på youtube (videoen herunder), og hans album kan du finde på Spotify (her)




lørdag den 31. maj 2014

forskud på sommerferie

I min hjerne har jeg allerede ferie. Jeg går rundt med en varm følelse af frihed og føler mig helt uforpligtet. Det er mærkeligt, for jeg ved at i den virkelige verden er der eksamensstorm og en kæmpe samling af ting, der skal ordnes. Det er som om mit sind er en måned frem i tiden, mens min krop stadig sidder fast i næsten-læseferie. Jeg tror at ferie-følelsen måske kunne have noget at gøre med det musik, jeg lytter til for tiden.

Juana Molina
Jeg kan takke Roskilde Festival for, at jeg overhovedet begyndte at lytte til den argentinske musiker. Festivalen laver mange tiltag for at få gøre folk opmærksomme på de mindre kendte kunstnere – bl.a. en playlistkonkurrence, der gik ud på at lave en playlist til et bestemt tema af sange fra Roskildes kunstnere. Jeg vandt ikke konkurrencen, men til gengæld opdagede jeg Juana Molina.

Jeg havde aldrig troet at jeg ville begynde at lytte til argentinsk musik, men hendes melodier går tværs over landegrænser. Alle sangene er byggede op om en lækker elektronisk loop, som er akkompagneret af organiske instrumenter som guitar og trommer, og Juanas ubesværede stemme. Det er en perfekt blanding af legesyg og poleret, og så er det utrolig catchy. Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne forstå de spanske tekster så jeg kunne synge med på Roskilde!



Hiatus Kaiyote
Jeg fik tilsendt sangen Nakamarra af Hiatus Kaiyote af en veninde, og det har været den bedste musikanbefaling længe. Selvom band- og sangnavnet lyder eksotisk, er al Hiatus' musik på engelsk. Det australske band laver soul så hele kroppen bliver lunet. Jeg taler af erfaring når jeg siger, at deres plade Tawk Tomahawk gør noget godt for enhver situation. Man kan sætte deres musik på til en ensom cykeltur og man kan danse til den til en fest.

Bandet er relativt nyt, og er først begyndt at producere musik sidste år. Jeg glæder mig utrolig meget til hvad der ellers kommer ud af dette talentfulde band.

torsdag den 1. maj 2014

spot 2014 | agnes


Mit program består i skrivende stund af lidt over 30 kunstnere, som jeg ikke bare har lyst til at se, men som jeg VIRKELIG gerne vil se på årets SPOT Festival. Sidste år formåede jeg at se 19 koncerter på to dage, så lige meget hvor meget jeg prøver, ser det ud som om, jeg kommer til at stå overfor nogle svære valg de næste par dage. LaLaLa eller Darkness Falls? The New Spring eller Sleep Party People? Og må jeg droppe nogle måltider, så jeg kan nå endnu flere koncerter? Selv to af disse tre kunstnere rammer lidt sammen. Lykkeligt men frustreret SUK herfra!


JULIAS MOON
I november var jeg til trioens releasefest for deres første EP ”Backseat Thunder”. Jeg kom dog direkte fra en gymnasiefest og var på det stadie, hvor jeg var mere optaget af alt smørrebrødet, som var stillet frem, end at være den store anmelder-type. Men det er nogle energiske Københavner-drenge, så de kan ikke andet end at skabe en fest, og da deres første single ”Bay” blev P3’s Uundgåelige sidste år, blev Julias Moon allerede på det tidspunkt spået en lys fremtid. De spiller jazz og soul-inspireret pop og forsanger Luis har nok den rareste stemme i det ganske land.

Tjek Julias Moons facebookside for drengestreger og vær på SCC kl. 19:30 fredag den 2. maj!



KILL J
Jeg har i lang tid ikke kunne komme udenom den ikoniske skarptklippede og sølvfarvede frisure på Soundcloud, og nu kan jeg snart heller ikke undgå det på landets scener. Men hvorfor skulle jeg også det? Attituden er lige så skarp som de elektroniske beats, mens melankolien er lige så mørk, som vokalen er lys. Der er kun de to singler ”Bullet” og ”Phoenix” at finde på nettet, men disse to sidder så også lige i skabet, og de af mine venner, som ikke var overbevist i forvejen, blev overbevist, da Kill J for knap en måned siden opvarmede for King Krule. Det er en kunstner, som er værd at høre live, for den her bas skal kunne mærkes i hele kroppen.

Oplev den sølvfarvede frisure og mærk bassen fredag den 2. Maj kl. 00:00 på Radar.



UKENDT KUNSTNER
Drop fordommene om hiphop og lyt til duoen bestående af to mænd, som synger om drengestreger, selvom de godt ved, at de er ved at være lidt for gamle til det. Tekstuniverset består af utallige små referencer til den tid, vi lever i - som på nummeret ”28/46”, hvor de referer til L’EASY-reklamen og synger ”ring 88888888 og snak med Peter” eller på på deres første hit fra sidste år ”Neonlys”, hvor de har tyvstjålet Nick og Jay’s ”Brænder benzin af på HC Andersens Boulevard”. De laver hits om de klassiske emner indenfor rap - damer, penge og stoffer - men tilsat en melankolsk stemning. Man må  ikke gå glip af Jens Oles produktioner bestående af vilde melodier med tunge hiphop beats og jazzede instrumenter, Hans Philips mørke vokal og mestring af det danske sprog på årets SPOT festival.

Der kan ikke andet end at blive fest, når de spiller sammen med S!vas, Gili og Lord Siva, så tag hurtigbrillerne på og kom forbi Den Grå Hal på Godsbanen fredag den 2. Maj kl. 23:15.

spot 2014 | maya

I år har jeg ikke sat mig så godt ind i spotprogrammet. Tiden har faktisk ikke været der, men jeg tror heller ikke at behovet er så stort, for jeg skal følges med nogle, som jeg ved har styr på det og kan trække mig rundt til nogle vilde musikoplevelser. Jeg har dog alligevel sat kryds ved et par bands og artister, som jeg ikke vil misse.

Blaue Blume

Blaue Blume har endnu ikke udgivet andet end et par singler, og deres første ep er kun lige på trapperne (2. juni), men de har allerede bidt sig fast som et af de mest spændende,  nye danske bands. De lyder lidt som When Saint Goes Machine, også alligevel slet ikke og jeg glæder mig så meget til at se hvad de byder på live. Normalt er jeg gladest for at gå til koncerter, hvor jeg på forhånd kender numrene, for så føler jeg mig bedst underholdt, men jeg håber og tror at lige netop Blaue Blume vil kunne holde min koncentration alle de 45 minutter en koncert på SPOT tager. 

Blaue Blume lyder anderledes, nyt, originalt, mystisk og Roskilde Festival beskriver det som højtidelige og følsomme falsetrock, og glæder mig til at få lov til at hører numrene og især vokalen, live.

Spiller fredag d. 2 maj klokken 22.15 - 22.50 i Musikhuset Lille sal

Jaakoo Eino Kalevi

Jaakoo Eino Kalevi er fra Finland og lyder drømmende, svævende og alligevel enormt nede på jorden. Med rytmiske beats, tilsat en vokal, som kommer fra en mand, men lyder som en kvindelig falset, og dvs. spøjse instrumenter, skaber Jaakoo Eino Kalev stemninger som jeg glæder mig enormt meget til at opleve live. Jeg synes det trækker tråde til Connan Mockasin og har læst at han i sit hjemland er en kultfigur, spiller i massere af små projektet og håber på at blive overrasket med en anderledes lyd.

Spiller lørdag den 3. maj kl. 21.00 - 21.35 i Voxhall

Derudover bør man kigge forbi når Lis er stille udfordre popskabeloner og spiller alternativ dansk musik og når popdarlingen, som lidt er gået hen og blevet min guilty pleasure, hvad angår musik, Christopher, spiller op til dans og knuste teenage pigehjerter. Det er jeg sikker på bliver to meget forskellige, men spændende oplevelser.

tirsdag den 29. april 2014

spot 2014 | emma

Jeg skal desværre ikke på SPOT Festival i år, hvilket jeg er virkelig ærlig over. For mig er SPOT en enestående mulighed for at opdage ny og god musik. Man får virkelig meget kvalitet for pengene, og desuden er det en fantastisk mulighed for at støtte upcoming musikere. Desværre fandt jeg alt for sent ud af, at festivalen lå oveni min skoles galla – som jeg lige havde brugt 450 kr på at købe billet til. Det bliver en anden gang...

SPOT Film
Fra i år tilbyder SPOT Festival også filmoplevelser til deres gæster. Det er et fantastisk initiativ og er et bevis på, at festivalen er villig til at fornye sig selv. De fleste film på SPOT Films program er gratis for alle, der har billet til SPOT, så der er ingen grund til ikke at kigge forbi. (Til gengæld kan jeg forestille mig, at det bliver endnu sværere at planlægge sine SPOT-dage.)



Jeg synes at SPOT Festival har især gjort et godt valg med at sætte Mistaken for Strangers på programmet. Filmen er skabt af Tom Berninger, broren til The National-forsangeren Matt Berninger. Tilblivelseshistorien omkring filmen er rigtig spændende, og filmen skulle være rørende ærlig og meget underholdende.
I øvrigt vises der også Django Unchained af Quentin Tarantino (og så behøver man vist ikke sige andet) og Skammekrogen, som jeg anmeldte her.

Quick Quick Obey
Dette band fra Thy laver musik, der minder mig om sommer, sol og troper à la The Ecletic Moniker (som også kommer forbi SPOT). De er blevet kaldet "talenter", "dynamiske" og "legesyge", men jeg vil egentlig mest beskrive musikken som glad og drømmende, uden at blive for lallet. Bandets sommerlige facade gemmer noget melankoli bag, og den kontrast er jeg helt vild med. Der kommer garanteret en fantastisk sommerstemning til deres koncert.
Spiller lørdag d. 3. maj 16.30-17.00 i Musikhuset - Foyer


Nelson Can
Dette pigeband er ikke helt normale, og det har de bevist lige siden det blev oprettet (som en joke) i 2011. Nelson Can har skrevet sange om æblekage og Kina, og jeg kan ikke helt finde ud af om pigerne prøver at provokere, om de laver sjov eller om de bare er syge i hovedet. Men de laver lækkert rebelsk musik, og de har en fantastisk don't-fuck attitude uden at de glemmer at tage gas på sig selv. (Se her hvor de undskylder for at deres SPOT-koncert ikke opfylder kønskvoten.)
Spiller lørdag d. 3. maj 17.00-17.35 i Godsbanen - Den Rå Hal



Derudover er Amason (sang forneden), Sleep Party People og ICEAGE nogle godt bud, hvis I skal udfylde et hul i jeres SPOT-program.


mandag den 28. april 2014

spot 2014 | line


I weekenden løber den Aarhusianske musik- og filmfestival SPOT festival af stablen. Det tredje år jeg skal afsted, og ud fra hvad jeg tidligere har oplevet bliver det tre dage fyldt med en masse fantastiske koncertoplevelser og virkelig god musik, og det er virkelig hyggeligt at man skal bevæge sig rundt i Aarhus' gader for at komme fra spillested til spillested og opleve sine potentielle nye yndlingskunstnere. I denne uge anbefaler 4 af os de bands som vi selv skal se, synes I skal se eller har vildt meget optur over, og jeg har fået æren af at lægge ud:



LA LA LA
Jeg arbejder frivilligt i et lokalt ungdomshus, der for det meste fungerer som spillested. Her spillede det esbjergbosatte band La La La for et par måneder siden, og det er nok en af de bedste koncerter jeg har oplevet dér, i det 1½ år jeg har arbejdet der. Der var ikke ret meget mere end 20 mennesker, og selvom man skulle tro at det lidt slatne fremmøde ville tage pusten fra de fleste bands, indtog La La La scenen med så stor energi og vilje at alle folk stod helt oppe ved scenekanten og dansede. Det er en perfekt blanding af elektronisk og organisk og kan bedst beskrives ved at trække spacepop-elementet ud af Ice Cream Cathedral og i stedet tilføje jungletrommer og mere dansable toner.

Lyt til La La La her


LA LA LA Spiller på spot festival lørdag klokken 15:00 i musikhusets foyer



SPILLEMÆNDENE
Spillemændene er et dansk band jeg først stiftede bekendtskab med da deres dystre og midnatsmørke nummer Til minde om dyrene i hakkebakkeskoven” lå på det elektriske barometer. Der er tale om dansksproget, dyster indie af bedste skuffe, og forsangeren Nikolaj Elsberg synger utroligt dybt og formidler på albummet Nationalsange budskaberne med en ro og alvor der klæder det dystre univers. På vokal får han selskab af Anja Lahrman som man måske kender fra det andet spot-aktuelle band Ice Cream Cathedral, hvis stemme er en smuk kontrast til det dystre.

Lyt til spillemændene her



Spillemændene spiller på Spot festival lørdag klokken 18:00 på Atlas



MY HEART THE BRAVE
My Heart The Brave er et relativt nyt og ukendt projekt, der består af Caspar Hesselager, der tidligere har arbejdet som producer for bands som Jetsi Kain og Hymns From Nineveh. Selvom My Heart The Brave ikke har udgivet mere end tre sange er han alligevel lige er blevet offentliggjort til dette års Roskilde Festival, og det er ikke noget under når man laver energisk og dansabel indiepop der kunne minde om Miike Snow eller en lidt mere elektronisk udgave af Canon Blue. 

Lyt til My heart The Brave her


My Heart The Brave  kan opleves på Spot Festival lørdag i Scandinavian Congress Center klokken 17:15