kunstøen i miyazaki-land

Denne sommer tog jeg, Emma, tilbage til mine rødder i solens land – Japan. Det er måske min egen mødrelandskærlighed der taler her, men Japan er virkelig fantastisk at rejse i. Kulturen er evigt fascinerende, og det er interessant at opleve så meget højteknologi og tradition side om side.

Øen Naoshima er et pragteksempel på dette. Overalt på øen står smukke træhuse fra det forrige århundrede og væk er telefonlinjerne fra storbyen, der blokerer for himlen. På samme tid lægger Naoshima hus til helt nytænkende museer og kunstprojekter.

Chichu Art Museum

Dette museum er bogstaveligt talt bygget til fordybelse. Museet er bygget næsten helt under jordoverfladen, og den fysiske fordybelse opfordrer til at det mentale også slapper af. Chichu udstiller de samme kunstnere siden den dag det åbnede; fransk Claude Monet og amerikanske James Turrell og Walter De Maria.

Museet er tegnet af japansk Tadao Ando i tæt samarbejde med Turrell og De Maria, og efter Monets egne præferencer til udstillingsrum. Det betyder, at museets rum er skræddersyede til de enkelte værker. Jeg kan ikke sætte en finger på hvad Chichu kunne gøre bedre – det var en af mine bedste museumsoplevelser nogensinde og jeg besøger det helt klart igen.

Art House Projects
Dette projekt går ud på at genoverveje brugen af Naoshimas mange gamle huse. Otte tomme huse på øen, der var tidligere brugt til teceremonier, fester eller som bolig er blevet renoverede og omdannet til udstillingssteder.

Disse huse blev byggede før man havde strøm, men i stedet for at sætte strøm til under renoveringen udnyttede man det som en måde at vise værker på. De Art House bygninger jeg besøgte var altså helt indhyllede i mørke. Ét sted måtte man sidde på en bænk indtil øjnene blev vant til mørket. Som tiden gik blev øjnene mere og mere lysfølsomme, og efter ti minutter kunne man endelig få øje på værket. Et andet sted var der lavet en slags sø med lysende tal i bunden.

Som på Chichu-museet gjorde den bratte ændring af omgivelserne, at man tænkte lidt anderledes. Det hele føltes lidt surrealistisk og var med til at gøre oplevelsen bare en tand større.

Udover museerne, er der mange skulpturer rundt omkring øen. Den mest berømte er græskarret af Yayoi Kusama (nogle kender måske hendes rum i Louisiana med blinkende lys). Den prikkede skulptur er hul, og man kan komme indenfor og kig på verden inde fra kunstværket.