bill cunningham

Blandt yellow cabs, limousiner og dyttende biler cykler en ældre mand i blå jakke og med et Nikon analogkamera over skulderen. Det er den 80-årige fotograf Bill Cunningham, som - efter 28 stjåldne - kører på sin 29. cykel gennem New Yorks travle gader for at fotografere mennesker og deres påklædning. For ham er det bedste modeshow på gaden.

Bill arbejder på den verdenskendte avis New York Times, hvor han hver uge har nogle sider til sine billeder af modens tendenser og nattelivets arrangementer i byen der aldrig sover. Han har altid været interesseret i mode, og gik som knægt i kirke udelukkende for at se på damernes flotte hatte. Siden da har han både haft sin egen hattebutik under navnet William J, og han startede egentligt med at fotografere for at finde inspiration til sine hatte, men siden har det udviklet sig til, at han har taget billeder til magasinet Details, som startede i 1982, hvor han havde over 100 sider i hvert nummer, og fotograferet for Womens Wear Daily. Selv beskriver han det som, at han spiser med øjnene.

Hans måde at fotografere og hans syn på mode skiller sig ud fra andre såkaldte "paparazzier" (som han heller ikke vil kaldes). Han prøver ikke at skabe tendenser ved at tænke, at f.eks. røde sko er in, og derefter gå ud og fotografere alle han kan finde, som har iført sig røde sko. Han går ud og "lader gaden fortælle tendenserne", som han selv formulerer det. Derudover er han meget kritisk overfor, hvad han tager billeder af. Han fotograferer kun ting, han ser på podiet, hvis han tror på, at normale folk ville gå med det til hverdag, og han fotograferer ikke bare kendisser, fordi de er kendte, men kun hvis de har noget flot tøj på, som han finder interessant. Han er klar over, at der eksisterer et hieraki i bylivet, men han ignorerer det og gør alle lige, så længe deres tøj er fabulous, har de plads på hans sider i Times. Han var én af de første til at udgive billeder af transvestitterne i deres spraglede kjoler.

Udover at han cykler det mest trafikerede sted i verden, arbejder som mand i en feminin modebranche, og at det lader til, at han aldrig går på pension, så er Bill også en speciel fyr, når det gælder penge. Han tager sjældent penge for sine jobs, for han vil ikke bindes og stilles krav til - han vil gøre tingene på sin egen måde. Penge interesserer ham generelt ikke. Han lever og ånder for en modeverden fyldt med glamour, men går selv udelukkende i sin blå arbejderjakke, da hans kamera alligevel ødelægger den hurtigt. Et plasticregnslag slår til, når det regner, men også dette skifter han kun ud, når han har repareret det med så meget gaffatape, at der ikke er mere plastic tilbage.

Alle holder af Bills venlige væsen, som aldrig har misbrugt et billede og sat det i en ond sammenhæng, selvom han har haft mange muligheder. Han er blevet en verdensmand med postkassen fyldt med så mange invitationer til events, at han umuligt kan nå til alle på hans lille, røde cykel. Anna Wintour beskriver hans rolle i modeverden som; "We all get dressed for Bill." 

Indlægget er skrevet ud fra dokumentaren "Bill Cunningham New York", som kan ses gratis på filmstriben.dk

I dokumentaren møder man blandt andet personerne på de to midterste billeder, som er Bills faste "motiver".