erlend loe uge; muleum

Jeg læste min første Erlend Loe bog i vinteren 2010. Jeg var ved at pakke til skiferie med min familie og manglede en bog at læse i, og som altid spurgte jeg mit bibliotek aka. min mor, om hun havde en, hun kunne anbefale. I hånden fik jeg en lille sort og rød dagboglignende bog, som jeg bogstaveligt talt (okay måske ikke bogstaveligt talt) slugte.

Bogen hedder "Muleum" og er på alle punkter samtidig tragisk og komisk. Den 18-årige pige Julie skriver en 240 siders lang dagbog, og det lyder ikke umiddelbart som én af de gennemførte og skæve figurer, som plejer at fylde Loes bøger, men Julie er alligevel ikke helt gennemsnitlig, for hele hendes familie - undtagen hende selv - styrter ned med et fly, og hvad gør man så?

Julie går til psykolog hos Psykogeir (elller bare Geir), hvis skæg fylder mere og mere, og som vil have hende til at anskaffe sig en hund, for "så glemmer hun alt om hendes døde familiemedlemmer". Julie er dog skeptisk og vil først undersøge sammenhængen mellem selvmordsprocenten og hundetætheden. Når alt kommer til alt gider hun faktisk ikke undersøge noget som helst; hun vil bare væk. Om hun så skal tegne en Muhammedtegning, så én eller anden fra Mellemøsten kommer og dræber hende, eller om hun skal ligge under en traktor i tre dage og blive venner med en syg fugl for at dø af fugleinfluenza.. hun vil hellere være en følfod end være Julie, det er helt sikkert!

Da hendes første ret dramatiske selvmordsforsøg slår fejl, giver det Julie en tænkepause. Hun lytter til Anthony, som synger om, at han ville ønske han var en kvinde, giver hendes families fliselægger en Ferrai, skriver en artikel for et selvmordsblad, gennemfører et Marathon, sender et billede af sig selv til den sexede OL-vinder Ahn Hyun-Soo og møder mange forskellige mennesker.

"Muleum" er en meget rørende bog, og Julies tanker om livet, at det gør det hele nemmere, hvis man ved, at man snart skal dø, og om man har ret til at tage sit eget liv, når man har et ansvar overfor en andens, fascinerer mig meget. Selvom Julie er egoistisk, sur og på mange måder uperfekt, så kommer man i løbet af historien til at holde utrolig meget af hendes væsen. Hun er en klog pige, og Erlend Loe er en klog mand.