erlend loe uge; doppler

Mit Loe-eventyr startede med bogen her. Jeg fik den anbefalet af min veninde og medblogger, Agnes, hvilket jeg ikke kan andet end at takke for. Doppler er navnet på bogen og er norsk grinebider-litteratur på højt plan. Jeg kan med garanti forsikre om sort humor ala Loe med et tvist af ironiske indspark og akavede situationer.

Bogen handler om Doppler, en kompetent familiefar i sin bedste alder, der efter et styrt på sin cykel beslutter sig for at forlade hus og hjem og flytte ud i skoven.

Som tiden går, bliver mad en sparsom ressource, hvilket tvinger ham ud i at angibe det mangfoldige dyreliv i de norske skove.
Jagten går som den skal, men udover at have en rig bestandel af kød, bliver hans ensomme tilværelse også en del beriget af en ung elgkalv, hvis mor Doppler blot har slået ihjel. Han kalder den for Bongo efter sin far.

Som et kendetegn for Loe optræder der som regel mange sjove og skæve personligheder i hans tekster. Og ikke mindst i bogen her. En af mine helt klare favoritter er Düsseldorf; en midaldrende mand med et stort lager af syltetøj og med den mission at han vil genskabe en model af krigen hvori hans far døde.

Doppler er en bog der gør op med det perfekte samfundsideal og rejser en interessant debat om, hvorvidt det i nutiden er okay at opnå den lunefulde lykke på anden vis end overvejende flertal.