Det er ikke let at være Fvonk. Hans kone har forladt ham, hans datter kan tale med hunde, og selv er han ved at komme sig over det "snavs" som han har fået sit motions- og vandreforbund ud i. Ud over det er der gravide over det hele. De er sure og krævende, og de lader ham ikke komme nogle vegne.
I Erlend Loes seneste roman Fvonk er hovedpersonen igen en halvdeprimeret, trist nordmand der har en firkantet og naiv tilgang til det hele. Denne gang er der dog ikke blot én, men hele to halvdeprimerede, triste nordmænd, for midt i Fvonks rutineprægede hverdag dukker en kvinde op i sort buksedragt, og få dage senere har han tre mystiske logerende i sin kælder.
Det viser sig snart at de mystiske logerende er langt mere spektakulære end først antaget - det er nemlig den norske statsminister og hans livvagter der er flyttet ind, simpelthen fordi han er udbrændt. Han gider ikke mere, han orker ikke miljøpolitik og der er alt for mange der forventer alt for meget af ham.
Dette munder ud i mange kopper trøstende te, et flot venskab, og måske formår de to mænd sammen at komme ud af deres krise.
Han lyder altså som en god forfatter, ham Erlend. Det er altid fedt at læse med på den her blog, jeg har i hvert fald fået en del ud af det i har skrevet her - det er i det hele taget bare rart med en blog der er lidt anderledes!
SvarSletHam Erlend er altså bare en god gut, sådan en, man gerne ville drikke en kop kaffe med en dag, tror jeg!
SletDet er rigtig lækkert at du læser med, mange tak