"i er fede og liderlige og vi elsker jer"

I mellem de mange kunstbøger sidder en høj mand med karakteristiske rynker i panden, som bevæger sig i takt med hans dansende øjenbryn. Han har et skævt smil og en lille sort krølle på toppen. Han er klædt i sort, og hans store hænder, med en tatovering på den højre, bladrer i en bog kaldet "Store flyvemaskiner". Her har han klistret sin poesi ind, og som han selv formulerer det, så er titlen på bogen nok for at kompensere for hans lille ...  

Ved siden af ham sidder en pige med asiatisk udseende. Hun har rødt tøj på, hvide højhælede sko med snørrer og håret sat oppe i to filtrede rottehaler. Hendes ben er meget spredte, for foran hende ligger et rødt keyboard lidt kejtet på en stol magen til den hun sidder på. Hun tygger på tyggegummi, men når hun bliver træt af det, ligger hun det bare på keyboardet, og når hun så får lyst til det igen, tager hun det op og tygger videre.

Jeg står på Statens Museum for Kunst og ser på de to finurlige mennesker foran mig. Det er Mit Navn Er Keith (Keith Thomas Lohse) og Trine Trash. Det er en lørdag aften i april og Stella Polaris har arrangeret Night Music Gallery, som er en række gratis arrangementer med musik og kunst. I aften er det 4 Guys From The Future og de kaninmaskerede mænd Sleep Party People, som sætter stemningen. Ind mellem de to koncerter, sangeren Kristina Renée og nogle DJs, er der poetryslam, som jeg står til lige nu.

Keith læser sine digte op om døden (selv hvis vi blev 200 år, så ville det ikke være noget særligt i forhold til en flintesten), bøffer, damer, fisser og moderkager, og hans varme stemme, temposkiftet i digtene og de kringlede ord og sætninger fanger mig og skaber den fantastiske og samtidig ærgerlige følelse i min krop; hvorfor er det ikke mig, som har skrevet og skabt det dér?

I mens sidder Trine Trash og drikker af en kæmpe øl, bøvser lidt en gang i mellem, og når Keith beder hende om det, spiller hun nogle små stykker musik, som i stemningen passer til alt fra døden til moderkagerne - nogle gange synger hun også, og det lyder virkelig godt, og jeg skammer mig over, at det overrasker mig, men det skyldes nok den ironiske distance hun har lagt til hele arrangementet med bøvseriet, hendes sang om, at hvis orme havde hænder, så ville de klappe, og hendes kommentar; "I er dejlige i jeres anus, og det er fedt I kom!"

Jeg vil virkelig anbefale jer i hvert fald at bruge en halv time på at se første del af arrangementet nedenfor. Giv det i det mindste fem minutter, og hvis du ikke er blevet fanget endnu, så er du velkommen til at tjekke din facebook for 117. gang i dag (tsk). Part 2 her!


Keith & Trine Trash - Part 1 from TVMarineret 3 on Vimeo.