torsdag den 11. juli 2013

henrys dream


Om under en uge bliver der henover tre dage skabt et nyt og hemmeligt univers. Det er festivalen Henrys Dream, som bliver afholdt den 18.-20. juli, og som på mange måder skiller sig ud fra andre festivaler. Henrys Dream er ikke bare en musikfestival med store mængder af alkohol - den stræber efter at være en form for tilstand skabt af omgivelserne, menneskerne og kunsten omkring festivalgæsterne.

Ligesom navnet er det samme som Nick Cave and the Bad Seeds album fra starten af 90'erne er hele festivalens visuelle identitet allerede før festivalens begyndelse tydeligt inspireret af 90'ernes hologram og grunge-undergrundsstil. Det ses på deres tumblr/hjemmeside, plakater og små film med tilføjelser til musik-programmet (her, her, her, her og her). Jeg er meget imponeret over deres visuelle profil, og alle de påfund, som allerede inden festivalen er startet, har gjort mig fascineret af arrangementet. F.eks. at man ikke kender festivallens destination, før man bliver fragtet derhen af nogle veterantoge, at man ikke kan komme tilbage til festivalen, hvis man forlader den, og at man kan ringe og indtale en drøm på deres telefonsvarer, som så bliver en del af en kunstinstallation på festivalen.

Det er første, men forhåbentligt ikke sidste gang, at Henrys Dream bliver afholdt. Jeg er selv forhindret i at deltage, da jeg lige nu sidder på den anden side af jorden, men jeg håber, at festivalen bliver en så stor succes, at jeg får mulighed for at opleve den næste år. Sidste udmeldning er dog, at der kun er blevet solgt en fjerdedel af billetterne, så jeg vil opfordrer alle til at støtte dette nye arrangement og samtidig give dig selv en oplevelse, du ikke finder andre steder. Køb billetter her! 

Du kan læse mere på deres flotte hjemmeside her og følge dem på facebook her

8 kommentarer:

  1. hvor er jeg glad for at læse om henrys dream her på bloggen!
    det er virkelig et fantastisk koncept, og jeg kan ikke vente med at deltage i det. det bliver virkelig spændende.
    amalie

    SvarSlet
  2. Jeg har fulgt meget med i udviklingen af Henrys Dream på nettet, men jeg kan desværre ikke deltage selv. Håber dog, at det bliver en fin succes!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det på helt samme måde. Har ikke kunnet lade vær med at følge med over alt, så jeg håber bare, jeg får chancen næste år!

      Slet
  3. Jeg har også hold ret godt øje med Henrys Dream - det er virkelig spændende - men er også selv forhindret i at deltage.... Typisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fucking ærgerligt og ja.. typisk!

      Slet
    2. Ok lidt langsomt af mig, men jeg kom faktisk af sted!!! min veninde vandt billetter på Regnsky, og så tog vi spontant af sted. Aflyste alle planer!

      Slet
    3. De endte vidst med at give ret mange billetter ud i konkurrencer. Min kæreste kom i hvert fald også af sted gennem en konkurrence ligesom dig. Er stadig misundelig på jer alle sammen!

      Slet