fredag den 15. februar 2013

podcasts og døde fordomme

 photo _MG_7526_zps99d1b194.jpg

Lige for tiden bruger jeg mange af mine hverdagspauser på at tulle rundt på mit værelse med min iPod i lommen og radio i ørerne. Egentligt har jeg altid set taleradio som et lidt for tørt og intellektuelt medie, fyldt med snørklede, højtragende debatter og værter som taler over hovedet på os andre. Nu kan jeg ikke udtale mig om alle former for taleradio, men det er i hvert fald slet ikke sådan det er, det taleradio jeg lytter til. Jeg har nemlig kastet min kærlighed over Klubværelset, som på ingen måde opfylder nogle af overstående kriterier - hvilket måske skyldes, at det er et program for unge.

Klubværelset handler om ungdomskulturer, og har siden 2004 behandlet emner om alt fra iværksætteri og cykelværksteder blandt unge uden fremtid i et kriseramt Spanien, til sweet sixteens og den omdiskuterede teenblogger Fie Laursen. Derimellem finder man også programmer om ensomhed, barometerbørn, prostituerede, kolonihaver, unge på flugt, Chatroulette, kassettebåndsmusik, Instagram og meget, meget, meget mere

Umiddelbart kan det måske lyde lidt tørt, men ud over at programmerne netop handler om emner, som vi støder på i vores hverdag, og derfor er interessante for os, er de også virkelig fint skruet sammen. Hver udsendelse veksler mellem beretninger, interviews og udsagn fra eksperter, er tilsat meget fin underlægningsmusik og "lydcollager" fra omgivelserne, noget der sammen med ens fantasi og værternes evne til at beskrive stederne og personerne meget malerisk gør, at det bliver alt andet end kedeligt.

Du kan læse mere om Klubværelset HER hvor du også kan lytte til programmerne. Ellers kan du fatte din iPod, og bladre gennem de over 150 programmer der er er tilgængelige som podcasts, eller tune ind på P1, hver onsdag klokken 15:03

8 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Det lyder lige som noget for mig!

    SvarSlet
  3. Du er dygtig, har lige kigget ganske mange af dine indlæg igennem, de inspirerer mig meget. Kender du denne blog? fuckyouverymuch.dk, jeg tror måske du vil finde den sjov, måske - eller måske ikke. Det vil tiden vise, xx

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, jeg ved ikke om du ved det, men vi er faktisk fire skribbenter, så jeg kan slet ikke tage æren for det hele.

      Fuckyouverymuch er fin! Tak for tippet :D

      Slet
    2. Så var det derfor! Ej hvor pinligt, kunne heller ikke forstå i ændrede navne hele tiden, men dygtige er i i hvert fald! Ja, trods det ironiske og knap så sobre navn, synes jeg nogle af billederne er yderst tankevækkende, og jeg finder dem meget sjove og finurlige sommetider :-)

      Slet
  4. Hov, kan da også godt se nu, at I i slutningen af indlægget skriver hvem indlægget er skrevet af, det havde jeg slet ikke set før nu! Ups

    SvarSlet
  5. Det lyder virkelig spændende! Tak for det :)

    SvarSlet