onsdag den 16. januar 2013

Madsens ÆØÅ

Jeg tror, at genial er det ord, som beskriver Anders Lund Madsen bedst, og det har jeg i den grad fået bekræftet efter at have siddet med snuden i hans bog "Anders Lund Madsens ÆØÅ" lige siden, jeg fik den i fødselsdagsgave i onsdags.

Det er en slags ordbog over ting, der ikke er ord for. F.eks. den lille bunke rod, der ligger midt på trappen, som ingen gider at tage hverken op eller ned, og den sidste tåre før alle bliver glade igen. Alle ordene er på det mystiske sprog Volapük, som efter sigende skulle være opfundet af en præst i 1879. Volapük blev aldrig den helt store succes - Madsens eget bud på dette er, at der jo findes mange ellers glimrende ord for f.eks. kaffe, som på volapük hedder käd, og at der derfor slet ikke var brug for volapük. Derfor besluttede han sig for at stjæle ordene, og dermed navngive de ting, der ikke er ord for.

Det er han virkelig kommet godt fra: Pets (subst.) er den del af et dyr, der er tilbage, når selv dem, som laver coktailpølser, har været der. Ka (subst.) er den lnuttede brummen man laver, når man læner sig frem for at kysse en på kinden, at Nense (vb.) er at opretholde temperaturen i badekaret ved at hælde varmt vand i, og Ovigo (subst.) er erkendelsen af, at det tog, der lige har forladt perronen, er det, som du skulle have været med.

Jeg kunne blive ved og ved og ved med at remse sjove og finurlige ord op, for der er så mange gode. I stedet vil jeg på at allergroveste opfordre dig til, at gå ned i din boghandel og investere i den. Den giver mening for folk i alle aldre, og både min morfar på 90, mine veninder fra klassen og mine forældre har tilsluttet sig men teori: Anders er genial!



5 kommentarer:

  1. Jeg har den allerede. Jeg Nenser hele tiden!

    SvarSlet
  2. Jaaa, jeg fk den i julegave og knuselsker den!

    SvarSlet
  3. Den er supersuper sjov :-)

    Linda,

    underfundigphoto.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Den bedste og sjoveste ordbog nogen kunne ønske sig!

    Kram fra Emma

    SvarSlet
  5. Den bedste og sjoveste ordbog nogen kunne ønske sig!

    Kram fra Emma

    SvarSlet