fredag den 18. januar 2013

pipilotti rist


Pipilotti's rigtige navn er Elisabeth Charlotte. Det mærkværdige pseudonym er, for mig, et vigtigt symbol for hendes kunst - nemlig noget excentrisk og eventyrligt, der ikke altid er lige til at gennemskue.
I sin kunst beskæftiger hun sig ofte med de seksuelle, forførende og kvindelige aspekter ved kroppen, hvilket specielt kunne ses i hendes udstilling, "Homo Sapiens Sapiens", der tog både publikum og samtlige anmeldere med storm.
I kan se mere om hendes udstilling HER og HER.
Jeg synes Pipilotti Rist er magisk, mystisk og skør, når det kommer til hendes kunst. Det er fantastisk den måde hun kan formå at involvere publikum - som f.eks. til den før omtalte udstilling, hvor hun selv havde designet nogle (efter sigende) meget lækre, ergonomiske liggestole, hvor man derfra skulle nyde et værk af hendes.
Jeg er yderst imponeret over hendes genialitet og evner inden for filmmagi, der strækker sig lidt udover almen fantasi. Hun danner sit helt eget univers omkring hendes projekter, hvilket jeg - som så mange andre - anerkender virkelig meget. 
Hvis Pipilotti Rist engang skulle have lyst til at stikke snuden forbi Danmark, så er jeg sikker på, at jeg vil være på pletten. En kunstner af denne karat vil jeg nødig misse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar