favorit vinyler

Efter jeg fandt min fars gamle B&O-grammofon frem fra loftet, har en lang række vinyler snurret sagte rundt og fyldt mit værelse med retro-toner, fra gulv til loft. Desuden er jeg virkelig en sucker for gammel musik, der nok - i følge mange - længst har overskredet sidste salgsdato.

The Rolling Stones - Their Satanic Majesties Request
Jeg faldt over denne vinyl, da jeg engang i vinters var i NewYork. På et gadehjørne i Williamsburg, stod en mand og solgte ud af hans (efterhånden) store plade-samling.
Jeg havde længe gået og sukket over det, hvis jeg skal være helt ærlig, abnormt grimme cover og de halv-psykedeliske undertoner på dette album og vidste ved første øjekast, at jeg bare måtte eje det!

The Beatles - A Hard Day's Night
Dette er blot én ud af yderligere otte plader jeg har med Beatles. Liverpool-drengenes evigt unge og smukke røst, får altid lige i hjertet på mig og kan redde selv den dårligste dag.
The Beatles er et band, der har fulgt mig stort set hele min barndom - startende med "If I Fell" (fra selvsamme album) til de mere ukendte og atypiske sange fra f.eks. The White Album.

Laid Back - Keep Smiling
I januar var jeg med min klasse på lejrskole til én af mine absolut favorit byer i Europa, nemlig Berlin. Efter mange lange gåture fra Friedrichshain, hvor det vandrehjem vi overnatte på lå, til Alexander Platz havde jeg brændt mig varm på en lille pladebutik, der dragede mig som bare fanden.
Jeg endte med at bruge mange timer derinde, med en af mine gode veninder og gik der fra med - blandt andet - den her 90'er-plader.
I de kolde måneder fungerer Laid Back, som et åndehul væk fra alt det grå og kolde, og minder mig allermest om gule raps-marker, solbadning og brune ben.