er toiletpapir kunst?

For nogle måneder siden så jeg Tara Donovans udstilling på Lousiana med medskribent Maya. Vi var begge begejstrede for hendes installationer, som bestod af små hverdagsting bla. sugerør, servietringe, paptallerkner og sølvfolie, som hun havde arrangeret i store skulpturer og gjort til noget noget smukt og ekstraordinært. De mange sugerør, som stak ud fra væggen, lignede pludselig en kæmpe sky, og sølvfoliet lignede noget fra langt ude i rummet eller en koral dybt nede i havet. Selve Donovans arbejdsprocess er også fascinerende. Det, at hun bruger hverdagsting, startede som en praktisk beslutning, fordi hun ville lave store installationer, men manglede penge, så hun måtte bruge det, hun kunne skaffe billigt. Efterhånden blev det mere bevidst og hendes kendetegn. Hendes installationer bliver lavet i det rum, de skal udstilles i, og er også mere spændende at se i virkeligheden end på billeder på nettet, som i desværre må nøjes med.

For et par uger siden faldt jeg over et billede på nettet af en masse toiletpapir hængt op på en væg, så det lignede noget elegant silkestof. Det mindede mig om Tara Donovan, og jeg fandt frem til kunsteren. Det er Sakir Gokcebag, som ligesom Donovan har et gennemgående tema med at bruge hverdagsting i sine kunstværker. Han bruger bælter, tøjklemmer, målebånd, paraplyer mm., men hans værker er dog ikke så storladne og spacy som mange af Donovans. Alle værkerne virker meget gennemtænkte. I serien "Perfectionist" danner nogle vatterpas en robot, hvor både en robots fejlfrie mekanik og funktioner, som ikke laver menneskelige fejl, og vatterpas som kan måle om ting er præcise og vandrette, er symboler på perfektion. I serien "Prayers" former bedekrænse nogle molekyle-agtige figurer, som er noget naturvidenskabeligt, og denne dobbelthed findes i mange af værkerne, hvis man kigger efter. Se flere af hans værker her!

Der er godt nok 18 års forskel mellem de to kunstnere, men de kunne da være et kønt par.