søndag den 4. november 2012

sóley

Det ér altså ikke Agnes Obel, der gemmer sig bag kunstnernavnet Sóley, men derimod en ung, islandsk sangerinde. På pladen "We Sink" er der både meget store ligheder mellem de to: De yndige, fjerlette men melankolske klavermelodier, og den smukke, spinkle stemme. Der er bestemt også elementer, som gør at  Sóley bliver smule mere spændende. Der er flere trommer, og små skramlende lyde, som kunne minde om klirrende opvask eller regndryp. Klaveret er mere legende, og formår at lyde som både gamle spilledåser og et uhyggeligt cirkus. Du kan lytte til pladen HER og måske gøre som mig, og tage den med ud i efteråret, for pladen passer perfekt til kastanjejagt, skov-vildfarning og er helt idéel til at synke ned under dynen til, når du vender hjem med forblæst hår og røde kinder.

1 kommentar: