mandag den 3. september 2012

the xx


Jeg har på ingen måde sat mig ind i, hvem The xx i virkeligheden er. Jeg ved ikke, hvad de forskellige medlemmer laver udover at spille musik, jeg ved ikke, hvad forsangeren hedder, jeg ved ikke engang, hvor mange medlemmer der er i bandet. Normalt er jeg faktisk typen, som ved de mest spøjse informationer om mine yndlings bands (vidste du f.eks. at Jonas bjerres yndlingsfarve er grøn? Eller at hans favorit is er champagnebrus?), men jeg har ikke rigtig undersøgt The xx. Det er der flere grunde til. Èn af dem er, at jeg i grunden er ret ligeglad, men en anden er, at jeg synes The xx er et meget mystisk band. Jeg elsker deres mørke, lidt hemmelighedsfulde univers, og jeg er bange for at ødelægge min (egen) illusion om, hvem The xx i virkeligheden er, hvis jeg begynder at grave i det. Jeg ser heller ikke så meget grund til det, men hvis jeg skulle finde ud af noget om dem, ville jeg gerne vide, hvor de selv mener, de hører til, for jeg har meget svært ved at placere dem. De fleste numre fra den første plade, som bare hedder The xx, passede som baggrundsmusik, et par enkelte passede til sene aftentimer og nogle få passede til fest. Jeg lytter også til The xx året rundt, selvom jeg normalt forbinder musik ret meget med vejret (og derfor årstiderne).  Jeg har det faktisk heller ikke så godt længere med den plade, som bare hedder The xx. Jeg ved godt hvorfor. Det er fordi jeg har hørt den alt for meget. Derfor gav jeg faktisk også The xx en pause på omkring et halv år, inden demoen Open Eyes kom ud og landede på Det Elektriske Barometers hitliste.



For omkring en måned siden udkom endnu et nummer så med bandet, og det hedder Angels. Det er et sindsygt smukt nummer, som på de kun 3 minutter nummeret varer, indholder en virkelig smuk tekst, en fantastisk vokal og en melodi, som jeg ikke kan lade vær med at gå og nynne hele tiden. Jeg hørte det forleden, da jeg cyklede hjem klokken 11, efter at have set en meget trist film i kulde, og igen i går i toget på vej i tivoli med min lillesøster og på en eller anden måde, synes jeg faktisk at det passede perfekt til begge ting.

Udover Angels, har The xx også udgivet singlen Chainedsom også er et virkelig godt nummer. Jeg kan næsten ikke vente på at anden plade, som kommer til at hedde Coexist udkommer den 10 september. 

8 kommentarer:

  1. Åh, The xx er bare fantastiske! Du kan allerede nu streame deres nye album her: http://www.soundvenue.com/nyheder/2012/09/04/hoer-nyt-album-fra-the-xx

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg gjort. Synes virkelig albummet levede op til mine forventninger og glæder mig til at cykle til den nærmeste plade butik i morgen og købe det!

      Slet
  2. Jeg elsker The XX, de er helt igennem fantastiske!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er de virkelig. Hvad synes du om den nye plade?

      Slet
  3. ej, jeg synes det er SÅ fedt at i 3 har startet en blog sammen da i alle 3 er sindsygt seje bloggere og jeg eskede at følge med i jeres gamle blogs;) respekt for at du ikke vil undersøge the xx, Maya men noget der bare gik mig på igennem indlægget var at der alle steder var skrevet The XX, sorry men de hedder altså The xx, med små bogstaver;) knus and keep up the good work, elsker jeres blog<3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at du synes. Og tak for kommentaren, jeg retter det nu :)

      Slet
  4. The xx er bare så gode, elsker dem! glæder mig så meget til deres koncert d. 25<3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ville ønske jeg skulle til koncerten, men jeg har desværre ikke råd. God koncert :)

      Slet